Ostegratinerede auberginer med couscous-fyld


Denne ret er et fint miks af mellemøstlige smage og danske mejeritraditioner. Den grubelagrede Vesterhavsost fra Thise er særdeles velegnet til gratinering af grøntsager og smelter fint sammen med auberginernes karakteristiske smag
4 personer
Hovedret
30-60 min.

Ingredienser

2 store eller 4 små auberginer
1½ dl couscous
50 g bredbladet persille
1 spsk. Herbamare grøntsagsbouillon
1 dåse flåede tomater
1 frisk rød chili
50 g grubelagret Vesterhavsost

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader.

Vask auberginerne og flæk dem i halve, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pensl dem med lidt olie og bag dem i ovnen i 10 minutter.

Kog 4 dl vand, og rør Herbamare bouillon op i. Kom couscous op i bouillonen, læg låg på og lad trække i 5 minutter.

Hak chili fint og persille groft. Stil persillen til side.

Kom chilien op på en pande sammen med flåede tomater og lad simre.

Imens skraber du kødet ud af de varme auberginer og kommer kødet op i panden, og lader det simre yderligere. Tilsæt couscous (evt. resterende væske fra couscous hældes fra.)

Kom fyldet op i de udhulede auberginer, riv grubelagret Vesterhavsost henover og bag yderligere i 15 minutter, eller til de er gyldne.

Drys med hakket bredbladet persille og server.

Flere forretter