Historien om Thise mejeri er mange historier
Det er historien om nogle ualmindeligt stædige nord- og midtjyske mælkeproducenter, som insisterede på at holde fast i en drøm om at producere økologisk mælk og mejeriprodukter til forbrugerne – på trods af en overvældende modstand i de første år
Stort set ingen butikker ville have de økologiske produkter på hylderne, mejeriet gav dundrende underskud og pressede mælkebøndernes egen økonomi til det yderste.
Det er også historien om et lille andelsmejeri i Salling, som i midten af 1990’erne indleder et samarbejde med den storkøbenhavnske højpriskæde Irma. Selv om der er åbenlyse forskelle i kultur og mentalitet – eller måske netop derfor – slår samarbejdet kreative gnister og resulterer i de følgende 10 år i en sand bølge af nye produkter og kreative koncepter, som for alvor får placeret Thise i forbrugernes bevidsthed.
Endelig er historien om et lille landsbymejeri, som i løbet af et par årtier voksede til en koncernlignende størrelse med milliardomsætning og eksport til fjerne regioner som Mellemøsten og Kina – uden at miste sine rødder i landsbyen.
1980'erne
1987
En lille gruppe økologiske mælkeproducenter
En lille gruppe økologiske mælkeproducenter fra området Thy, Herning og Salling i Nordvestjylland danner i 1987 en producentforening med det formål at finde et mejeri, der vil forarbejde deres mælk til økologiske mejeriprodukter. Det viser sig at være lidt af en udfordring. Økologien er på det tidspunkt stadig noget nyt og eksotisk, og ingen af de større mejeriselskaber har lyst til at binde an med en ny og anderledes produktserie.
Sidst på året i tager gruppen kontakt til mejerist Peter E. Pedersen, som sammen med sin hustru Anna ejer Mejeriet Dybbækdal i landsbyen Thise. Den dengang 66-årige Peter E. Pedersen kan se mulighederne i økomælken.
”Det kunne da godt være noget, vi skulle arbejde videre med,” som han udtrykker det på det første møde med gruppen af mælkeproducenter.
1980'erne
1988
De første uger sælger man omkring 100 liter om ugen
Peter E. Pedersen og de økologiske mælkeproducenter forhandler en aftale på plads: Mejeriet Dybbækdal indvejer, forarbejder og tapper den økologiske mælk mod betaling, mens producentforeningen tager sig af distribution og markedsføring af mælken. Til en start skal der produceres to økologiske produkter: Sødmælk og tykmælk – uhomogeniseret for at behandle råvaren så skånsomt som muligt.
Producentforeningen omdannes til et andelsselskab med navnet Thise Mejeri A.m.b.a., og den 2. september er man klar til at tappe de første kartoner økomælk med mejeriets navn på.
Begejstringen blandt andelshavere, mejerister og gæster er stor, men glæden bliver allerede nogle uger efter afløst af fortvivlelse: Det er stort set umuligt at afsætte mælken. Den lokale interesse for økologi er lig nul og både her og andre steder i landet er butikkerne ofte bundet af kædeaftaler med de store mejeriselskaber.
1980'erne
1989
Den manglende afsætning presser økonomien
Det lykkes at få afsat en vis mængde produkter til mindre grossister og distributører. Hovedparten af mælken kan dog fortsat ikke afsættes som økologiske produkter, men bliver i stedet solgt til Mejeriet Dybbækdal, som anvender den til konventionelle produkter.
Den manglende afsætning presser økonomien – både i det nye selskab og hos andelshaverne. Flere mælkeproducenter oplever et stigende pres fra deres banker, som bekymrede spørger til, hvor længe de har tænkt sig at fortsætte med det der økologi.
Men de nægter at give op. F.eks. kører en af andelshavernes hustru rundt til samtlige købmænd i Thy og tilbyder dem en kasse gratis mælk, hvis de vil prøve at tage de økologiske produkter fra Thise Mejeri ind på hylderne.
1990'erne
1990
Mejeriets samlede underskud for de første 25 måneder runder 1 mio. kr
Sammen med økomejerierne Grindsted Mejeri og Naturmælk er Thise Mejeri indtrådt i et fælles afsætningsselskab ved navn Dansk Naturmælk. Hermed åbnes mulighed for at få økonomisk tilskud fra Landbrugsministeriet til investeringer, hvilket er en kærkommen hjælp for det kriseramte Thise Mejeri.
Det helt store gennembrud kommer dog, da Dansk Naturmælk og selskabet Kløvermælk tegner kontrakt med FDB (i dag: COOP) om at levere mælk til kædens butikker under DanMælk-mærket, som indtil da har været forbeholdt MD Foods.
Aftalen indebærer, at Thise Mejeri med et slag kan afsætte halvdelen af sin mælk som økologisk – den hidtil største andel i mejeriets historie.
1990'erne
1992
Peter E. Pedersen sælger Mejeriet Dybbækdal
Peter E. Pedersen sælger Mejeriet Dybbækdal til sin søn Poul J. Pedersen og dennes arbejdskollega Erik Ellebæk.
De nye ejere fortsætter samarbejdet med Thise Mejeri, hvor de hurtigt bliver mødt af nye udfordringer: Samme år udløber DanMælk-aftalen med FDB, og kort efter lukker selskabet Dansk Naturmælk.
Efter et par år med relativ stabil afsætning skal det lille mejeri igen på jagt efter nye distributører.
1990'erne
1993
Thise Mejeri begynder at levere Danbo-oste til FDB
Samme år iværksætter FDB en omfattende kampagne for økologiske fødevarer i sine 300 SuperBrugsen-butikker. Salget af de ø-mærkede produkter stiger ganske markant, men modsat tidligere fremstød falder forbrugerinteressen ikke igen efter kampagnens udløb. Tværtimod fortsætter efterspørgslen med at stige, hvilket giver fornyet håb på det lille økomejeri i Thise.
1990'erne
1994
Produktion kan ikke følge med efterspørgslen
Danskernes appetit på økologiske mejeriprodukter fortsætter med at stige. På et tidspunkt når den et niveau, hvor mejeriernes produktion ikke kan følge med efterspørgslen.
For første gang i mejeriets historie kan Thise Mejeri afsætte al den indvejede øko-mælk som økologiske mejeriprodukter.
1990'erne
1995
Et komplet sortiment af økologiske surmælksprodukter
Thise Mejeri indgår en fem-årig samhandelssaftale med FDB, som blandt andet har til formål at udvikle et komplet sortiment af økologiske surmælksprodukter.
Samme år underskriver Thise Mejeri en aftale med FDB’s Irma-kæde om salg af økologisk drikkemælk.
1990'erne
1996
Salget af økologiske mejeriprodukter når nye højder
Thise Mejeri og Mejeriet Dybbækdal danner et fælles produktionsselskab for de to mejerier.
Salget af økologiske mejeriprodukter når nye højder. F.eks. sendes der dagligt 14.000 liter konsummælk afsted til Irma-kædens butikker. For at følge med efterspørgslen må Thise Mejeri købe mælk fra Grindsted Mejeri i Nordjylland og det nystartede Øllingegaard Mejeri i Nordsjælland.
Mejeriet har nu 39 andelshavere og en årlig indvejning på 9 mio. kg.
1990'erne
1997
Thise Mejeri fusionerer med Grindsted Mejeri
Thise Mejeri fusionerer med Grindsted Mejeri, som har problemer med at betale sine leverandører en konkurrencedygtig afregningspris. Med fusionen øges mejeriets indvejning, produktsortiment og antallet af andelshavere betydeligt. Thise Mejeri overtager dertil en samarbejdsaftale med det lille Gedsted Mejeri, som producerer økologiske blåskimmeloste.
Sidst, men ikke mindst, følger Grindsted Mejeris salgschef Mogens Poulsen med over i Thise Mejeri, hvor han i de kommende år indgår i et tæt og meget produktivt samarbejde med mejerichef Poul J. Pedersen om produktudvikling og markedsføring, som for alvor formår at profilere mejeriet i medierne og forbrugernes bevidsthed.
00'erne
2001
Thise Mejeri udvikler en fedtfattig mælk med fyldig smag
På opfordring af Irma-direktør Alfred Josefsen udvikler Thise Mejeri en fedtfattig mælk med fyldig smag: En jersey skummetmælk med 0,5 pct. fedt. (alle andre skummetmælk på markedet indeholder på dette tidspunkt 0,1 pct. fedt). Den nye mælk bliver en slags forløber for minimælken, som kort efter kommer til at dominere det danske mælkemarked.
For Thise og Irmas vedkommende markerer det samtidig starten på udviklingen af helt nyt sortiment med forskellige typer jersey-mælk.
Med det stopper ikke her. Over en årrække udvikler Thise og Irma et tæt og unikt samarbejde, hvor man med meget kort varsel er i stand til at udvikle og lancerer en strøm af nye produkter og koncepter. ’Det perfekte match’ er en af de overskrifter, der er blevet sat på det nærmest symbiotiske samarbejde mellem de to virksomheder.
00'erne
2002
Thise Mejeri modtager Mejeriforeningens konceptpris
På den årlige Landsmejeriudstilling i Herning modtager Thise Mejeri Mejeriforeningens konceptpris for sin udvikling af jersey-sortimentet.
00'erne
2003
Konkurrencemyndighederne versus Arla Foods
De danske konkurrencemyndigheder indleder en sag mod landets største mejeriselskab, Arla Foods. I kølvandet på den negative medieomtale, som sagen afstedkommer, stiger forbrugernes interesse for produkter fra de mindre mejerier. Det kan man i den grad mærke hos Thise Mejeri, hvor man får svært ved at følge med en kraftigt stigende efterspørgsel.
00'erne
2004
Thise Mejeri mistænkes for at være kilden til bakterie E. coli 0157
En fredag i marts er der besøg af en repræsentant fra Fødevarestyrelsen, som overbringer en chokerende besked: 28 personer i hovedstadsområdet er inden for det seneste års tid blevet syge af den frygtede bakterie E. coli 0157, og Thise Mejeri mistænkes for at være kilden.
Fødevarestyrelsen forlanger, at produktionen lukkes ned, og at mejeriets friskmælksprodukter fjernes fra alle butikker i hele landet. De næste par dage gennemgås produktionsapparatet minutiøst i jagten på E. coli 0157. Der er dog ikke noget at komme efter, og søndag får mejeriet lov til at starte produktionen igen.
På mejeriet kommer man dog til at vente i nervepirrende spænding i op til tre uger, mens resultaterne af flere hundrede laboratorieanalyser tikker ind. Ingen af analyserne viser tegn på bakterien.
En frygt for at mejeriets image har lidt ubodelig skade, viser sig også at være ubegrundet. Rent faktisk stiger salget af mejeriprodukterne fra Thise Mejeri umiddelbart efter med 10 pct.
00'erne
2005
Thise-mælk kan købe overalt i Danmark
Aftalen med COOP (tidligere FDB) udvides til samtlige kædens butikker – herunder Fakta. Hermed kan man for første gang nogen sinde købe Thise-mælk overalt i Danmark.
00'erne
2006
Første spadestik til opførelsen af et nyt og stort mejerianlæg tages
De foregående års voldsomme salgsfremgang gør det bydende nødvendigt, at Thise Mejeri udvider produktionskapaciteten. Tappemaskinerne kan ikke følge med, og der er alt for lidt plads i produktionslokalerne og i kølerummet.
På licens af det islandske mejeriselskab MS Agrice forsøger Thise Mejeri sig med en produktion af det klassiske, islandske surmælksprodukt, Skyr. Præsentationen af det proteinrige produkt finder sted på restaurant Noma i København, hvor den unge køkkenchef, René Redzeppi serverer lækkerier fremstillet på basis af skyr. Den islandske landbrugsminister og den danske fødevareminister holder skåltaler i anledning af det nordiske samarbejde mellem de to mejerier. Forbrugernes begejstring for skyr er dog til at overse. Der kommer til at gå tre år, før produktet for alvor slår an.
00'erne
2007
Grindsted Mejeri lukkes
Mejeriet i Thise overtager produktionen af hvidskimmeloste.
Thise Mejeri overtager en ejendom med tilhørende ostelager ved Bovbjerg Fyr syd på Thyborøn.
Samme år overtager Thise Mejeri hele ejerskabet af mejeriet i Thise, og Mejeriet Dybbækdal lejer sig ind hos Thise Mejeri. Ejer-/lejerrollerne er hermed helt skiftet om mellem de to mejerier i forhold til Thise Mejeris etablering hos Mejeriet Dybbækdal i 1988.
00'erne
2008
En hård, langtidsmodnet ’kontinental’ ost med inspiration fra den hollandske ostetradition
Siden erhvervelsen af ejendommen ved Bovbjerg Fyr har mejeriets ostefolk arbejdet på at udvikle en ny ost, som skal lagres i den salte luft fra Vesterhavet. Resultatet bliver en hård, langtidsmodnet ’kontinental’ ost med inspiration fra den hollandske ostetradition. Råvaren kommer fra syv andelshavere i området omkring Bovbjerg. Den nye ost navngives Vesterhavsosten og bliver kort efter lanceringen tildelt Mejeribrugets Gourmetpris.
1. september indvies det nye, højteknologiske mejerianlæg: En tilbygning på 9.000 kvm., som blandt andet rummer to palleteringsrobotter, fire fuldautomatiske tappelinjer, fem nye ostekar, ny skummesal, ny indvejning, kølelager m.m. Pris: 210 mio. kr.
Efter at have oplevet en salgsvækst på op mod 30 pct. om året siden 2004, rammer finanskrisen Thise Mejeri. For første gang i godt 10 år har mejeriet igen overskud af mælk. Thise opretter derfor datterselskabet Vechtenaer BV i Holland for at kunne få solgt betydelige mængder overskudsmælk til et hollandsk øko-mejeri og for selv at kunne få startet salget af Thiseprodukter op i Beneluxlandene.
00'erne
2009-2011
Det fedtfattige og meget proteinrige produkt rammer en sundhedstrend
Salget af skyr – som indtil da har fristet en tilværelse som et af kølereolens mest oversete nicheprodukter – begynder pludselig at stige. Det fedtfattige og meget proteinrige produkt rammer en sundhedstrend, som har appel til et bredt udsnit af danskerne. Andre mejerier begynder at producere skyr, og i de efterfølgende år oplever produktet én lang, ubrudt vækstrate, der løfter hele kategorien af syrnede produkter.
10'erne
2016
Mælkeindvejning fra egne andelshavere: 99 mio. kg. mælk
Thise Mejeri indfører total-stop for aflivning af jerseytyrekalve / alle tyrekalve født hos Thises andelshavere, også selvom opfedning af tyrekalvene er en urentabel. Kun uhelbredeligt syge og dyrlægetilsete kalve må aflives.
I forbindelse med forbuddet udarbejder Thise i samarbejde med COOP en ny afregningsmodel, som sikrer økonomien i opfedning af jerseytyrekalve
4 år senere bliver de nye Thise-tyre-standarder indført overfor samtlige danske mælkeproducenter
Thise & ko starter med at levere økologisk okse- og kalvekød til COOP. Aftalen omfatter dyr, der er født hos Thises andelshavere, og aftalen sikrer, at COOP aftager den samlede produktion af okse- og kalvekød.
10'erne
2017
Mælkeindvejning fra egne andelshavere: 103 mio. kg. mælk
Lancering af Græsmælk – Danmarks dyreste mælketype stammer fra køer, der udelukkende æder græs og græsmarksprodukter året rundt. Mælkens fedtindhold er på 4,2 % og mælken indeholder flere Omega 3 og 6 fedtsyrer end anden mælk
Thises græsmælk bærer det budskabet om, at vi skal spise mindre kød, færre mejeriprodukter og meget mere grønt.
Første hele regnskabsår med salg af kalve- og oksekød til COOP. Thise & Ko lever til fulde op til forventningerne, COOP aftager alt kød fra Thise andelshavere samt fra de kontraktavlere, der opfeder jerseytyrekalve født hos Thises andelshavere
Thise IS – kommer på det danske marked.
Thises udvidede ostelager i Bovbjerg indvies
10'erne
2018
Mælkeindvejning fra Thises andelshavere: 106 mio. kg.
Mejeriet fejrer 30års jubilæum
Thises Miljøpris, Rav-Åge prisen uddeles til:
Bjarne Hansen, Rav-Åges søn
10'erne
2019
Mælkeindvejning fra Thises andelshavere: 107 mio. kg. mælk
Lancering af Mælk ad Libitum – den del af køernes mælk, der er tilbage til de danske forbrugere, når kalvene har drukket, det de kan drikke. Mælk Ad libitum – mælk efter kalvenes drikkelyst
Fuldmåneosten vinder Mejeribrugets Gourmetpris – og prisen ledsages af de forrygende dommerkommentarer:
Thises første CSR-rapport får overskriften ”Ordentlighed”
Danmarks mest bæredygtige fødevarebrand ( 2019 / 2020 / 2021 / 2022)
”Ostekunst i verdensklasse / Noget helt specielt / Kongerigets smukkeste, mest vilde, dragende og dramatiske skimmelskorpe / Næse af ammoniak, dyr, fugtig kælder/grotte og friske svampe fra skorpen, og i munden nødder, smør og kittens skarpe syrlighed som kontrast til den drøje fedme - en sikker vinder.”
20'erne
2020
Mælkeindvejning fra Thises andelshavere: 112 mio. kg. mælk
I 2020 introduceres nye såkaldte ”brown-board” kartoner. Dermed bliver mejeriets mælk tappet på en ny klimavenlig karton. De nye kartoner er baseret på træmasse fra Skandinavien og sikrer en markant CO2 reduktion.
Selve pappet i kartonen stammer fra træmasse fra skandinaviske skove, og såvel yder- som indersiden heraf også være helt ubleget. Endvidere er plastmembranen på kartonens yder- og inderside, der sikrer kvalitet og holdbarhed, baseret på træolie, der er udvundet af fyrretræer fra skove i Skandinavien.
2020 er også året hvor vores Juleost ser dagens lys. Osten produceres i juleperioden, nærmere bestemt i perioden fra Vintersolhverv, almindeligvis d. 21. december og indtil 1. juledag, d. 25. december.
Efter saltning og coatning på Thise Mejeri fragtes Juleosten til Hjerm – til Julemandens hemmelige ostelager. Juleosten er en hård/fast ost, og i løbet af den lange lagringsperiode sker så det lille jule-mirakel: Den ellers så hårde og faste ost, bliver med tiden mere blød, fyldig og føjelig – i såvel tekstur som i smag.
Efter 10-11 måneders kærlig omsorg og pleje er ostene fuldmodne og parate til at se dagens lys og yde deres bidrag til, at julestemningen atter kan brede sig.
Julen har bragt velsignet ost …
På produktsiden lanceres også de første plantebaserede produkter. Produkterne er blandt andet fremstillet af havre fra Thises egne andelshavere.
20'erne
2021
Der indvejes ca. 120. mio. kg mælk fra egne andelshavere.
Alle Thise-køer får mere plads. Vi gennemfører store ændringer i produktionen af vores mejeriprodukter. Alle køer får mere plads i stalden. Det indebærer, at alle mejeriets produkter – mælk, fløde, ost, syrnet, skyr og ost – der er produceret efter d. 1. august 2021 lever op til kravene for 3 hjerter i dyrevelfærdsmærkningerne.
I 2021 vinder vores Grubelagret Vesterhavsost vinder Mejeribrugets Gourmetpris
20'erne
2022
Der indvejes ca. 120 mio. kg mælk fra egne andelshavere.
Året markeres særligt af at der indføres totalt sojastop hos mejeriets andelshavere. Fra 1. oktober 2022 ophører alle Thises landmænd med at fodre deres køer, ungdyr og kalve med soja.
Nu fodres dyrene i stedet for med andre proteinafgrøder såsom heste-bønner, ærter og lupiner.
I 2022 fortsætter vi også kampen for mere og vildere natur. Målet er som udgangspunkt at øge biodiversiteten på de enkelte gårde med 10 %. Arbejdet er i gang sat og fortsætter de kommende år.
I 2022 færdiggør vi også de foreløbigt sidste tilbygninger til mejeriet. Dermed kommer der total ca. 22.000 m2 under tag. De nye bygninger rummer blandt andet lager-og kølerum samt plads til udvidelse af produktionen. På taget af de nye bygninger placeres ligeledes solceller. De opsættes først på året 2023. Samlet set kommer de til at dække ca. 5 % af mejeriets strømforbrug.
