
Dehydreret/Marineret rødbede
Går særdeles godt til røget vesterhavsost, som er en meget intens ost, hvor røgen virkelig fremhæver ostens power. Osten kræver et stærkt modspil, og gerne noget sødme
Ingredienser
1 kg rødbede
3 dl eddike
1 dl citronsaft
1 dl vand
300g rørsukker

Sådan gør du
Rødbederne koges i saltet vand til de er møre. Kommes i koldt vand, og skindet pilles af. Kommes i en dehydrator eller ovn ved 70 grader. Er rødbederne store kan de med fordel skæres i mindre stykker. Rødbederne tørret indtil de har ¼ af deres oprindelige størrelse igen. Varighed ca: 12 timer.
Imens koges eddike, citronsaft, vand og rørsukker op. Lagen hældes over rødbederne efter tørring. Opbevares på køl i 3 dage før brug.
Opskrift udviklet af Daniel Justesen, Restaurant Havnær, Aarhus.
Andet tilbehør

Smagssat smør: Hvidløg-basilikum, Chili-citron og Lakrids

Timian/Mandel karamel

Æble/Selleri creme
