'Hjemmelavet' vaniljeyoghurt med honningristet granola


En granola er en bagt mysli og smager himmelsk sammen med en god yoghurt – perfekt til brunch eller overnattende gæster. Brug også myslien som topping på gammeldags æblekage
0-30 min.
4 personer
Morgenmad

Ingredienser

VANILJEYOGHURT
400 g græsk inspireret yoghurt fra Thise eller Sødmælksyoghurt
1 vaniljestang
1 spsk. ahornsirup

GRANOLA
100 g havreflager
100 g speltflager
50 g hasselnødder
50 g mandler
20 g frysetørrede hindbær
½ tsk. kardemomme, stødt
½ tsk. muskat, stød
½ tsk. stødt vaniljepulver
1 tsk. kanel
3 spsk. honning
5 spsk. smagsneutral olie

Sådan gør du

VANILJEYOGHURT
Bland alle ingredienserne og stil på køl indtil servering – gerne natten over.

GRANOLA
Sæt ovnen på 180 grader.

Kom havre- og speltflager samt hasselnødder og mandler op på en bradepande med honning, olie og krydderier. Vend godt rundt, bag et par minutter og vend godt rundt i bradepanden igen. Bag i 15 minutter eller til granolaen er gylden.

Tag ud af ovnen og lad granolaen køle af på bagepapiret.

Tilsæt frysetørrede hindbær og server med vaniljeyoghurten.

Flere morgenmadsopskrifter