I foråret 2009 ringede Christian Refsgård til Thise Mejeri. Han fortalte, at det forhenværende ”Hjerm  Kalkværk” lå på hans jord, og at der under jorden var en kalkgrube.

”Er det mon noget Thise Mejeri er interesseret i at anvende til ostelager?”

Der var adgang til kalkgruben via et beton-kloakrør, og kalkgruben var helt tom bortset fra, at nogle ”BZ-er-flagermus” var flyttet ind. Helt uden tilladelse …

Thise Mejeri sagde på stående fod ”JA, TAK” til henvendelsen fra Christian Refsgaard, og det blev startskuddet til en langstrakt forhandlingsproces med Struer Kommune, med borgerne i Hjerm, med Danmarks Naturfredningsforening og med Danmarks førende flagermusekspert Hans Jørgen Degn.

I forhandlingerne med flagermusenes repræsentant blev der fundet en Salomonisk løsning, som på en og samme tid sikrer flagermusenes behov for et sikkert sted til vinterhi og Thises behov for et underjordisk ostelager. Der blev opført en mur tværs gennem minen, og Thise blev pålagt at indrette flagermusenes afdeling på en måde, som på optimal vis tilgodeser vandflagermusenes behov.

I december 2013 – 4 ½ år efter den første kontakt med Christian Refsgårds første henvendelse – blev Thises ”Ostemine” officielt indviet.

Det underjordiske

At træde ind i Thises kalkmine i Hjerm er som at træde ind i en helt anden verden; en eventyrverden. Går man ind gennem døren i den store portal, kommer man ind i et lille forområde, hvorfra man via en relativt smal gang kommer direkte ind i ”katedralen”; et område på nogle hundrede kvadratmeter. Det hvælvede loft nærmest svæver 5–6 meter oppe, men bæres dog oppe af store naturlige støttepiller.

Den underjordiske katedral er hugget ud med rå muskelkraft og med hjælp af ”Min hakke, min skovl og min spade”.

Det skete i perioden fra slutningen af 1800-tallet frem til kalkminen blev lukket i 1956.

Inde i katedralen er der intet dagslys og her er fuldstændigt stille. Tænder man det elektriske lys, ser man et fantastisk draperi på væggene og helt op i toppen af hvælvingerne. Parallelle, men skrå lag, hvide og sorte, kalk og flint. Geologerne kalder det smukke stribede baggrundstapet for en ”klimastregkode”. Hvert lag repræsenterer en klimatisk periode på op til 100.000 år. Inde i katedralen er der 22 lag, svarende til aflejringer gennem 2,2 millioner år.