Havre to the people

Thise planteri - "Rendyrket økologisk plantepower"

Thise planteri er overskriften på en serie 100% plantebaserede produkter lavet af økologisk havre, der er dyrket af Thises landmænd

Med Thise planteri tager vi et skridt i retning af en mere bæredygtig fremtid – en fremtid hvor den nødvendige kostomlægning går i retning af mange flere plantebaseret fødevarer.

Havren, der er anvendt til Thises havreprodukter, dyrkes hos 5 af Thises andelshavere. Det er afgørende for os, at råvaren kommer fra vores økologiske landmænd på samme måde som vores økologiske mælk og det økologiske Thise & Ko-kød.

På Thise Mejeri arbejder vi altså med tre forskellige produktkategorier – tre forskellige produktionsfilosofier – men også tre fællesnævnere, nemlig:

  • Produkterne er økologiske
  • Produkterne er friskproducerede, skal opbevares på køl og har en begrænset holdbarhed
  • Råvaregrundlaget: mælk, oksekød og markafgrøder stammer fra Thises egne andelshavere
Rendyrket øko

Fra havre til færdigt produkt

Efter høst bliver havren tørret, afskallet og formalet, hvorefter havremelet bliver forædlet til de forskellige havredrikke på Thise Mejeri

At bringe havren fra mark til karton er en relativ ukompliceret proces, hvorimod det kræver mere avancerede metoder at fremstille de fermenterede havreprodukter.

Thises havrebaserede produkter samles under paraplyen Thise planteri. Sortimentet er udvidet, så det i dag består af:

  • Thise havredrik Barista 1 liter
  • Thise Kakao 300 ml
  • Thise Iskaffe 300 ml
  • Thise Havregurt 400g, vælg mellem mango, jordbær/citron, vanilje/citron
produkter

Thise Mejeri - Kompromisløs økologisk kvalitet og E-nummer-fri zone

Næsten da - 49 e-numre er tilladte i den økologiske produktion – i den konventionelle produktion er tallet oppe på 350

På Thise Mejeri har vi valgt at holde fanen højt, så under parolen ”Kompromisløs økologisk kvalitet” har vi, siden mejeriet blev grundlagt, fravalgt anvendelsen af e-numre.

Til gengæld er vi allerede nu blevet opmærksomme på, at vi i Thise planteri bliver nødt til at tage denne holdning op til revision.

Vi har fundet et kompromis, hvor vi har givet os selv lov til at anvende plantebaserede e-numre til vores plantebaserede produkter, hvis det ellers er bydende nødvendigt. Det synes vi, det er, når vi ønsker at give vores ”Havregurt” en mere tyktflydende konsistens – mere krop og fylde.

Derfor siger vi ja til anvendelse af pektin, agar, johannesbrødkernemel m.m. – hvis det ellers er bydende nødvendigt.

Thise planteri - En ny begyndelse

Også på Thise Mejeri er vi blevet bevidste om, at vi går en fremtid i møde, hvor plantebaserede fødevarer kommer til at fylde meget mere i vores daglige kost

På mejeriet kom vi med den første lavmælte udmelding, da vi lancerede Thise Græsmælk i 2017. Dengang lød budskabet, at køerne ikke skal æde menneskeføde, som f.eks. korn, soja og majs, men i stedet grovfoder i form af græs. Til gengæld skal vi reducere forbruget af animalske fødevarer, og i stedet skrue op for frugt og grønt.

Parolen lød den gang:

  • Mindre rødt
  • Mindre hvidt
  • Mere Grønt

Nu har vi taget de første skridt ind i Thise planteri

Thise planteri – ”havre to the people”