Historien om Thise Mejeri er mange historier

Det er historien om nogle ualmindeligt stædige nord- og midtjyske mælkeproducenter, som insisterede på at holde fast i en drøm om at producere økologisk mælk og mejeriprodukter til forbrugerne – på trods af en overvældende modstand i de første år: Stort set ingen butikker ville have de økologiske produkter på hylderne, mejeriet gav dundrende underskud og pressede mælkebøndernes egen økonomi til det yderste.

Det er også historien om et lille andelsmejeri i Salling, som i midten af 1990’erne indleder et samarbejde med den storkøbenhavnske højpriskæde Irma. Selv om der er åbenlyse forskelle i kultur og mentalitet – eller måske netop derfor – slår samarbejdet kreative gnister og resulterer i de følgende 10 år i en sand bølge af nye produkter og kreative koncepter, som for alvor får placeret Thise i forbrugernes bevidsthed.

Endelig er historien om et lille landsbymejeri, som i løbet af et par årtier voksede til en koncernlignende størrelse med milliardomsætning og eksport til fjerne regioner som Mellemøsten og Kina – uden at miste sine rødder i landsbyen.

1987

Forhistorien/Prolog

En lille gruppe økologiske mælkeproducenter fra området Thy, Herning og Salling i Nordvestjylland danner i 1987 en producentforening med det formål at finde et mejeri, der vil forarbejde deres mælk til økologiske mejeriprodukter. Det viser sig at være lidt af en udfordring. Økologien er på det tidspunkt stadig noget nyt og eksotisk, og ingen af de større mejeriselskaber har lyst til at binde an med en ny og anderledes produktserie.

Sidst på året i tager gruppen kontakt til mejerist Peter E. Pedersen, som sammen med sin hustru Anna ejer Mejeriet Dybbækdal i landsbyen Thise. Den dengang 66-årige  Peter E. Pedersen kan se mulighederne i økomælken.

”Det kunne da godt være noget, vi skulle arbejde videre med,” som han udtrykker det på det første møde med gruppen af mælkeproducenter.

1988

Peter E. Pedersen og de økologiske mælkeproducenter forhandler en aftale på plads: Mejeriet Dybbækdal indvejer, forarbejder og tapper den økologiske mælk mod betaling, mens producentforeningen tager sig af distribution og markedsføring af mælken. Til en start skal der produceres to økologiske produkter: Sødmælk og tykmælk – uhomogeniseret for at behandle råvaren så skånsomt som muligt.

Producentforeningen omdannes til et andelsselskab med navnet Thise Mejeri A.m.b.a., og den 2. september er man klar til at tappe de første kartoner økomælk med mejeriets navn på.

Begejstringen blandt andelshavere, mejerister og gæster er stor, men glæden bliver allerede nogle uger efter afløst af fortvivlelse: Det er stort set umuligt at afsætte mælken. Den lokale interesse for økologi er lig nul og både her og andre steder i landet er butikkerne ofte bundet af kædeaftaler med de store mejeriselskaber.

De første uger sælger man omkring 100 liter om ugen.

1989

Det lykkes at få afsat en vis mængde produkter til mindre grossister og distributører. Hovedparten af mælken kan dog fortsat ikke afsættes som økologiske produkter, men bliver i stedet solgt til Mejeriet Dybbækdal, som anvender den til konventionelle produkter.

Den manglende afsætning presser økonomien – både i det nye selskab og hos andelshaverne. Flere mælkeproducenter oplever et stigende pres fra deres banker, som bekymrede spørger til, hvor længe de har tænkt sig at fortsætte med det der økologi.

Men de nægter at give op. F.eks. kører en af andelshavernes hustru rundt til samtlige købmænd i Thy og tilbyder dem en kasse gratis mælk, hvis de vil prøve at tage de økologiske produkter fra Thise Mejeri ind på hylderne.

1990

Mejeriets samlede underskud for de første 25 måneder runder 1 mio. kr.

Sammen med økomejerierne Grindsted Mejeri og Naturmælk er Thise Mejeri indtrådt i et fælles afsætningsselskab ved navn Dansk Naturmælk. Hermed åbnes mulighed for at få økonomisk tilskud fra Landbrugsministeriet til investeringer, hvilket er en kærkommen hjælp for det kriseramte Thise Mejeri.

Det helt store gennembrud kommer dog, da Dansk Naturmælk og selskabet Kløvermælk tegner kontrakt med FDB (i dag: COOP) om at levere mælk til kædens butikker under DanMælk-mærket, som indtil da har været forbeholdt MD Foods.

Aftalen indebærer, at Thise Mejeri med et slag kan afsætte halvdelen af sin mælk som økologisk – den hidtil største andel i mejeriets historie.

1992

Peter E. Pedersen sælger Mejeriet Dybbækdal til sin søn Poul J. Pedersen og dennes arbejdskollega Erik Ellebæk.

De nye ejere fortsætter samarbejdet med Thise Mejeri, hvor de hurtigt bliver mødt af nye udfordringer: Samme år udløber DanMælk-aftalen med FDB, og kort efter lukker selskabet Dansk Naturmælk.

Efter et par år med relativ stabil afsætning skal det lille mejeri igen på jagt efter nye distributører.

1993

Thise Mejeri begynder at levere Danbo-oste til FDB.

Samme år iværksætter FDB en omfattende kampagne for økologiske fødevarer i sine 300 SuperBrugsen-butikker. Salget af de ø-mærkede produkter stiger ganske markant, men modsat tidligere fremstød falder forbrugerinteressen ikke igen efter kampagnens udløb. Tværtimod fortsætter efterspørgslen med at stige, hvilket giver fornyet håb på det lille økomejeri i Thise.

1994

Danskernes appetit på økologiske mejeriprodukter fortsætter med at stige. På et tidspunkt når den et niveau, hvor mejeriernes produktion ikke kan følge med efterspørgslen.

For første gang i mejeriets historie kan Thise Mejeri afsætte al den indvejede øko-mælk som økologiske mejeriprodukter.

1995

Thise Mejeri indgår en fem-årig samhandelssaftale med FDB, som blandt andet har til formål at udvikle et komplet sortiment af økologiske surmælksprodukter.

Samme år underskriver Thise Mejeri en aftale med FDB’s Irma-kæde om salg af økologisk drikkemælk.

1996

Thise Mejeri og Mejeriet Dybbækdal danner et fælles produktionsselskab for de to mejerier.

Salget af økologiske mejeriprodukter når nye højder. F.eks. sendes der dagligt 14.000 liter konsummælk afsted til Irma-kædens butikker. For at følge med efterspørgslen må Thise Mejeri købe mælk fra Grindsted Mejeri i Nordjylland og det nystartede Øllingegaard Mejeri i Nordsjælland.

Mejeriet har nu 39 andelshavere og en årlig indvejning på 9 mio. kg.

1997

Thise Mejeri fusionerer med Grindsted Mejeri, som har problemer med at betale sine leverandører en konkurrencedygtig afregningspris. Med fusionen øges mejeriets indvejning, produktsortiment og antallet af andelshavere betydeligt. Thise Mejeri overtager dertil en samarbejdsaftale med det lille Gedsted Mejeri, som producerer økologiske blåskimmeloste.

Sidst, men ikke mindst, følger Grindsted Mejeris salgschef Mogens Poulsen med over i Thise Mejeri, hvor han i de kommende år indgår i et tæt og meget produktivt samarbejde med mejerichef Poul J. Pedersen om produktudvikling og markedsføring, som for alvor formår at profilere mejeriet i medierne og forbrugernes bevidsthed.

2001

På opfordring af Irma-direktør Alfred Josefsen udvikler Thise Mejeri en fedtfattig mælk med fyldig smag: En jersey skummetmælk med 0,5 pct. fedt. (alle andre skummetmælk på markedet indeholder på dette tidspunkt 0,1 pct. fedt). Den nye mælk bliver en slags forløber for minimælken, som kort efter kommer til at dominere det danske mælkemarked.

For Thise og Irmas vedkommende markerer det samtidig starten på udviklingen af helt nyt sortiment med forskellige typer jersey-mælk.

Med det stopper ikke her. Over en årrække udvikler Thise og Irma et tæt og unikt samarbejde, hvor man med meget kort varsel er i stand til at udvikle og lancerer en strøm af nye produkter og koncepter. ’Det perfekte match’ er en af de overskrifter, der er blevet sat på det nærmest symbiotiske samarbejde mellem de to virksomheder.

2002

På den årlige Landsmejeriudstilling i Herning modtager Thise Mejeri Mejeriforeningens konceptpris for sin udvikling af jersey-sortimentet.

2003

De danske konkurrencemyndigheder indleder en sag mod landets største mejeriselskab, Arla Foods. I kølvandet på den negative medieomtale, som sagen afstedkommer, stiger forbrugernes interesse for produkter fra de mindre mejerier. Det kan man i den grad mærke hos Thise Mejeri, hvor man får svært ved at følge med en kraftigt stigende efterspørgsel.

2004

En fredag i marts er der besøg af en repræsentant fra Fødevarestyrelsen, som overbringer en chokerende besked: 28 personer i hovedstadsområdet er inden for det seneste års tid blevet syge af den frygtede bakterie E. coli 0157, og Thise Mejeri mistænkes for at være kilden.

Fødevarestyrelsen forlanger, at produktionen lukkes ned, og at mejeriets friskmælksprodukter fjernes fra alle butikker i hele landet. De næste par dage gennemgås produktionsapparatet minutiøst i jagten på E. coli 0157. Der er dog ikke noget at komme efter, og søndag får mejeriet lov til at starte produktionen igen.

På mejeriet kommer man dog til at vente i nervepirrende spænding i op til tre uger, mens resultaterne af flere hundrede laboratorieanalyser tikker ind. Ingen af analyserne viser tegn på bakterien.

En frygt for at mejeriets image har lidt ubodelig skade, viser sig også at være ubegrundet. Rent faktisk stiger salget af mejeriprodukterne fra Thise Mejeri umiddelbart efter med 10 pct.

2005

Aftalen med COOP (tidligere FDB) udvides til samtlige kædens butikker – herunder Fakta. Hermed kan man for første gang nogen sinde købe Thise-mælk overalt i Danmark.

2006

De foregående års voldsomme salgsfremgang gør det bydende nødvendigt, at Thise Mejeri udvider produktionskapaciteten. Tappemaskinerne kan ikke følge med, og der er alt for lidt plads i produktionslokalerne og i kølerummet.

Første spadestik til opførelsen af et nyt og stort mejerianlæg tages.

På licens af det islandske mejeriselskab MS Agrice forsøger Thise Mejeri sig med en produktion af det klassiske, islandske surmælksprodukt, Skyr. Præsentationen af det proteinrige produkt finder sted på restaurant Noma i København, hvor den unge køkkenchef, René Redzeppi serverer lækkerier fremstillet på basis af skyr. Den islandske landbrugsminister og den danske fødevareminister holder skåltaler i anledning af det nordiske samarbejde mellem de to mejerier. Forbrugernes begejstring for skyr er dog til at overse. Der kommer til at gå tre år, før produktet for alvor slår an.

2007

Grindsted Mejeri lukkes. Mejeriet i Thise overtager produktionen af hvidskimmeloste.

Thise Mejeri overtager en ejendom med tilhørende ostelager ved Bovbjerg Fyr syd på Thyborøn.

Samme år overtager Thise Mejeri hele ejerskabet af mejeriet i Thise, og Mejeriet Dybbækdal lejer sig ind hos Thise Mejeri. Ejer-/lejerrollerne er hermed helt skiftet om mellem de to mejerier i forhold til Thise Mejeris etablering hos Mejeriet Dybbækdal i 1988.

2008

Siden erhvervelsen af ejendommen ved Bovbjerg Fyr har mejeriets ostefolk arbejdet på at udvikle en ny ost, som skal lagres i den salte luft fra Vesterhavet. Resultatet bliver en hård, langtidsmodnet ’kontinental’ ost med inspiration fra den hollandske ostetradition. Råvaren kommer fra syv andelshavere i området omkring Bovbjerg. Den nye ost navngives Vesterhavsosten og bliver kort efter lanceringen tildelt Mejeribrugets Gourmetpris.

1. september indvies det nye, højteknologiske mejerianlæg: En tilbygning på 9.000 kvm., som blandt andet rummer to palleteringsrobotter, fire fuldautomatiske tappelinjer, fem nye ostekar, ny skummesal, ny indvejning, kølelager m.m. Pris: 210 mio. kr.

Efter at have oplevet en salgsvækst på op mod 30 pct. om året siden 2004, rammer finanskrisen Thise Mejeri. For første gang i godt 10 år har mejeriet igen overskud af mælk. Thise opretter derfor datterselskabet Vechtenaer BV i Holland for at kunne få solgt betydelige mængder overskudsmælk til et hollandsk øko-mejeri og for selv at kunne få startet salget af Thiseprodukter op i Beneluxlandene.

2009–2011

Salget af skyr – som indtil da har fristet en tilværelse som et af kølereolens mest oversete nicheprodukter – begynder pludselig at stige. Det fedtfattige og meget proteinrige produkt rammer en sundhedstrend, som har appel til et bredt udsnit af danskerne. Andre mejerier begynder at producere skyr, og i de efterfølgende år oplever produktet én lang, ubrudt vækstrate, der løfter hele kategorien af syrnede produkter.

Læs mere om Skyr

2012

Efter fire år med stagnation stiger mejeriets salg af konsummælk igen. Økonomien skranter dog stadig, den udbetalte mælkepris er ikke konkurrencedygtig, og ledergruppen vælger at gå ned i løn for at sende et signal om solidaritet med virksomheden og med mejeriets andelshavere.

2013

Et år i vækstens tegn. Den samlede afsætning til Coops butikker stiger med hele 23 pct., salget af skyr når nye højder, og i slutningen af 2014 er Thise Mejeri igen i stand til at udbetale en helt ud konkurrencedygtig mælkepris til dets andelshavere.

2014

Det nye år indledes med en chokerende nyhed: 10 ud af mejeriets 75 andelshavere melder sig ud af selskabet med virkning fra 1. januar 2015. Økonomien er stærkt presset hos landets mælkeproducenter, og flere påtænker at skifte til konventionel mælkeproduktion, som giver bedre muligheder for ekspansion af bedriften, når EU’s mælkekvoter bliver afskaffet i april 2015. Med udmeldelserne mister selskabet med et slag ca. 20 mio. kg mælk årligt – omkring en femtedel af den samlede indvejning.

Modgangen vælter dog ikke Thise. Thise kommer nemlig meget konkurrencedygtigt og stærkt ud af 2014 efter et år, hvor især salg af skyr og ost igen når nye højder.

Nye landmænd ”melder sig som andelshavere under Thisefanen”.

Thise Mejeri begynder at eksportere langtidsholdbar mælk til Kina.

2015

På en ekstraordinær generalforsamling besluttes det, at selskabet fremover kan levere kød fra andelshavernes besætninger under brandet ’Thise & Ko’. Produkterne kommer til salg i Coop året efter.

Forædlingsgraden af mejeriprodukter stiger også i 2015. Thise Mejeri kommer op på at have mere end 200 medarbejdere og er nu kommet helt udover sin økonomiske krise i årene 2011–2013.

Læs mere om Thise & Ko

2016

Indvejningen af mælk fra mejeriets nu igen 70 andelshavere stiger til rekordhøje 100 mio. kg årligt. Frygten for at komme til at mangle mælk i kølvandet på udmeldelserne året før viser sig at være ubegrundet. Nye andelshavere er kommet til, og efter mælkekvoternes afskaffelse i foråret 2015 er produktionen gået kraftigt i vejret på flere bedrifter.

Som følge af den øgede mælkeindvejning sættes der ekstra turbo på produktudvikling, så Thise er klar til at møde 2017-udfordringerne og forventningerne fra mejeriets kunder.