Thises hvide verden
Den økologiske mælk
Når du griber ud efter en liter Thise-mælk i køledisken, så rækker dit greb længere end til mælkekartonen
På Thise Mejeri anser vi økologien for at være andet og mere end en stribe forskellige oste og endnu flere forskellige mælkekartoner. Der ligger nemlig holdninger bag produktionen på vores topmoderne produktionsanlæg.
Holdninger, der vedrører bæredygtighed, miljø, rent drikkevand, genmodificerede organismer, dyrevelfærd og truede dyrearter – kort sagt temaer, der kredser om ansvarlighed og respekt overfor alt liv.
Men først og sidst respekt og ansvarlighed overfor den råvare, der forarbejdes på mejeriet: Den økologiske mælk.
Farvel til antibiotika
Det lave forbrug af antibiotika i staldene holder endnu
Allerede i 2004 besluttede andelshaverne i Thise Mejeri at bevise, at det kan lade sig gøre at nedsætte forbruget af antibiotika samtidig med, at dyrevelfærden er på toppen.
23 økologiske landmænd gik dengang sammen med Økologisk Landsforening og Forsøgscenter Foulum i et forskningsprojekt, der skulle forbedre køernes sundhed og velfærd, så behovet for dyrlægebehandlinger faldt. I det år, hvor projektet forløb, faldt behovet for behandlinger til under det halve.
Den bedste nyhed er, at når man skærer ned på antibiotikaen, er det enkle ting som god plads, lys, masser af frisk luft og god pasning, der betyder mest for dyrenes velfærd.
Rent grundvand
Øko-mælk giver rent drikkevand
Så enkelt kan det siges. For økologisk mælk og andre økologiske fødevarer fremstilles på landbrug, hvor der ikke anvendes sprøjtegifte, som siver ned i grundvandet.
Når du vælger økologisk mælk, er du derfor med til at sikre rent grundvand. Til glæde for dig selv, dine børn og børnebørn, og for generationerne, der følger efter dem.
Hjælp en ugle
Når du køber økologisk, er du også med til at bevare truede dyr
På økologiske marker arbejder landmænd nemlig for at fastholde et naturligt miljø for både flora og fauna, så dyrene kan leve under naturlige omstændigheder.
Et af de danske dyr, som er truet af udryddelse, er den lille kirkeugle. I midten af forrige århundrede var der over 1000 par, og uglerne boede primært i kirketårne. Men med effektiviseringen og ensretningen af landbruget, og lukningen af mange kirketårne, faldt bestanden drastisk til omkring 60 par. Tidligere ynglede kirkeuglen også i hule træer, som der ikke længere findes mange af.
Dansk Kirkeuglegruppe arbejder for at bevare den lille grå-brunlige stribede og plettede ugle, som lever af orme, biller og mus. I dag lever uglen ved huse, og finder redesteder under tagplader, i hulmure, på hølofter eller i redekasser.
Lav din egen redekasse
Det er let at lave en kirkeuglekasse
Brug helst vandfast krydsfinér (evt. 12 mm) og skruer. Kassemål: ca. 20 x 20 x 60 cm (bundmål 20 x 60 cm), hul 6,5-7 cm. I enden af kassen laves en inspektionslem, så kassen kan tilses. I bunden af kassen lægges som redemateriale et lag på 4-5 cm halm eller tørt græs og gerne blandet med lidt jord og barkflis.
Kassen bør helst ophænges et mørkt og fredfyldt sted indendørs på en endevæg i 3-5 m højde. Udenfor ophænges kassen bedst under tagudhæng og gerne i mindst 4 meters højde. Her skal redehullet beskyttes mod træk og bør derfor ikke vende mod vest. Men tænk altid på, om mår og andre rovdyr kan komme til kassen. Tilse aldrig kassen i rugetiden, april/maj. Redekassen bør tjekkes en gang årligt, og er bundmaterialet vådt udskiftes det og samtidig fjernes uønskede ting som fx gamle hvepsebo.