Nyheder: Citron, citron og citron
Når livet giver dig citron - laver vi yoghurt
Tre nye varianter – cremede, økologiske og fulde af frisk citronsmag.
Foråret har fundet vej – også til køledisken, hvor du kan finde Thises tre nye citronvarianter. En frisk og let smagsoplevelse – helt uden kunstige tilsætningsstoffer.

Vi har et blødt punkt for citron
Faktisk så meget, at vi ikke kunne nøjes med én variant. Så nu kan du finde tre nye friske citrontilføjelser fra Thise:
Citronskyr med müslitop er det perfekte lille økologisk måltid, der kombinerer syrligt, cremet og knasende i én skål – som en forårssnack, til morgenmad eller eftermiddagspausen.
Proteinrige yoghurt med citron (400 g) har en cremet konsistens og en mild syrlighed – perfekt til morgenbordet eller som et mellemmåltid.
Citronkærnemælken er en gammel, men meget frisk klassiker – skøn at drikke en solrig dag.
E-nummerfri økologi
Enkelt og godt
Alle vores nye citronvarianter er økologiske og uden brug af e-numre. Det enkle er ofte det bedste.
Hos Thise er dyrevelfærd en hjertesag
Derfor har alle Thise produkter 3 dyrevelfærdshjerter
Alle vores nye citronvarianter er, ligesom Thises øvrige produkter, lavet af mælk fra vores økologiske landmænd. Mælk der bærer 3 dyrevelfærdshjerter.
Det betyder bl.a. at alle kvæg kommer på græs i sommerhalvåret og har mere plads i staldene.
For når dyrene har det godt, kan man smage det.