”Feed no Food”

Det betyder en mindre mælkeproduktion pr. ko, men til gengæld mælk med en ernæringsmæssig bedre fedtsyresammensætning, med et markant højere indhold af Omega-3-fedtsyrer end i andre mælketyper.

Nyt koncept

Thises Græsmælk blev lanceret i 2017, hvor mælken kun stammede fra en enkelt af Thises andelshavere. Her i 2018 har Torsten Wetches køer fået følgeskab af Jørgen Sønderbys køer, med produktion af græsmælk. 

Men græsmælk er andet og mere end en ny Thise-mælk. Bagved Thises Græsmælk ligger en hel samling af drømme og visioner til fremtidens fødevareproduktion, der på afgørende punkter adskiller sig fra det traditionelle tankesæt.

Det nye koncept tager afsæt i den nye landbrugspraksis, der er under udvikling på gården ”Hvanstrup” i Himmerland.

Ny landbrugspraksis

Torsten Wetche er 5. generation på gården, som hans tipoldefar købte i 1861. Til gården hører 300 hektar, som drives økologisk. Dels jord som pløjes, og dels arealer med vedvarende græs.

Hvis ”Hvanstrup” var drevet som en specialiseret økologisk mælkeproduktionsejendom, ville der  være plads til 250 økologiske køer.

Med 250 malkekøer plus opdræt ville der på Hvanstrup kunne produceres kød og mælk, der energimæssigt svarer til 1.200 menneskers årlige behov.

Torsten Wetche har valgt at gå i en helt anden retning: Han har valgt at dyrke kløvergræs i 40 % af markerne og grøntsager m.m. på de resterende 60 %. Antallet af køer er tilpasset den samlede græsproduktion, hvilket betyder 100–120 køer plus opdræt.

Hos Torsten bliver alle kalvene på gården. Kvierne bliver til køer når de er ca. 2 år gamle. Tyrekalvene fodres på græs og enge indtil de er ca. 2 år hvor de så slagtes til Thise og Ko.

På ”grøntsagsmarkerne” dyrker Torsten rødbeder, pastinakker, kartofler, havre, quinoa og anden ”menneskeføde”.

Med græsmælk (og senere græskød) og med det reducerede antal køer, kombineret med produktionen af grøntsager, kan Torstens ejendom nu producere føde til 3.500 menneskers årlige behov.

I denne driftsform udgør kløvergræsset og gødningen fra køer og kalve det solide fundament for produktionen af økologiske grøntsager.

Samtidig sikrer køer og kalve udnyttelse og pleje af de vedvarende græsarealer, der via køerne også bliver omdannet til menneskeføde.

Ny standard for dyrevelfærd

Med hensyn til dyrevelfærd er der i græsmælkskonceptet udviklet nye standarder, der blandt andet indebærer:

• Køerne skal på græs i sommerhalvåret, dag og nat i minimum 3 måneder.
• Ko og kalv går sammen 3–5 døgn efter kælvningen.
• Kalvene må ikke gå i enkeltbokse
• Kalvene skal have mælk i de første 4 måneder.
• Kalvene må ikke frasælges, før de er 2 måneder gamle, og de skal opdrættes økologisk.
• Køer og kalve sikres 40 % mere plads i forhold til kravene i det økologiske regelsæt.