Ny mælketype med idéer og visioner om fremtidens fødevareproduktion
Med afsæt i mottoet “Mælk er ikke bare mælk” har Thise Mejeri lanceret en stribe unikke mælketyper. Det startede i 2001 med lancering af en hel serie ”Jerseymælk”, senere kom ”Gårdmælk” og ”Egnsmælk” og i 2016 introducerede Thise Mejeri ”Urmælk” – en mælketype med særlige proteinegenskaber.
Thise ”Græsmælk” – en mælketype, der produceres af køer, der udelukkende æder græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, men udelukkende foder, som hele koens fordøjelsessystem er indrettet på at fordøje.