Græsmælk fra Thise mejeri
Mælk fra køer der lever af græs, kløver og urter
Thise Græsmælk er en mælketype, der produceres af køer, der lever af græs, kløver og urter fra marken – præcis det, deres maver er skabt til at fordøje. Ingen majs, ingen korn, ingen soja - intet foder, som kunne være mad til mennesker - vi kalder det ”Feed no Food”.
Læs historien om Græsmælken herunder.
Ny mælketype med idéer og visioner om fremtidens fødevareproduktion
Thises Græsmælk blev lanceret i 2017, og mælken kommer på nuværende tidspunkt fra to af Thises andelshavere
Kendskabet til Græsmælken vokser støt, men selv om den har været på markedet i nogle år efterhånden, er det stadig en ny mælketype for mange.
Græsmælken er dog meget mere en blot en ny Thise mælk. Bagved ligger en hel samling af drømme og visioner til fremtidens fødevareproduktion, der på afgørende punkter adskiller sig fra det nuværende tankesæt.
"Feed no food"
I græsmælkskonceptet får koen ingen mad, som kan spises af mennesker - kun det koens fordøjelsessystem er skabt til at fordøje. Det vil sige, at markerne deles op i græs til køerne og mad til mennesker. Sammenlagt giver det faktisk en større fødevareproduktion.
Indimellem kan køerne få gulerods- og andre grøntsagsrester, som ikke kan sælges i butikkerne. De er gode som en lækker "snack", når køerne skal lokkes ind i stalden for at blive malket.
Mindre mælk - mere smag
Når køerne kun æder græs, producerer de dog ca. 25-30 % mindre mælk. Som kompensation får landmanden derfor en merpris for mælken. For Thise Mejeri handler det ikke kun om at tjene penge, men også om at gøre det, vi mener, er rigtigt.
Fedtprocenten er på 4,2%, da det ligger tættere på komælkens naturlige fedtindhold – og det giver en fyldig smagsoplevelse.
Ny landbrugspraksis
Torsten Wetche er manden bag Græsmælken. Torstens gård “Hvanstrup” ligger i Himmerland, tæt på Farsø. Græsmælks-koncept tager afsæt i den landbrugspraksis, der er udviklet på gården.
Torsten Wetche er 5. generation på gården, som hans tipoldefar købte i 1861. Til gården hører 300 hektar, som drives økologisk. Dels jord som pløjes, og dels arealer med vedvarende græs.
Hvis Hvanstrup var drevet som en specialiseret økologisk mælkeproduktionsejendom, ville der være plads til 250 økologiske køer. Markerne ville blive brugt til at producere foder til køerne.
Med 250 malkekøer plus opdræt ville der på Hvanstrup kunne produceres kød og mælk, der energimæssigt svarer til 1.200 menneskers årlige behov.
Torsten Wetche har valgt at gå i en helt anden retning: Han har valgt at dyrke kløvergræs i 40 % af markerne og mad til mennekser på de resterende 60 %. Antallet af køer er tilpasset den samlede græsproduktion, hvilket betyder 100–120 køer plus opdræt.
Hos Torsten bliver alle kalvene på gården. Kvierne bliver til køer når de er ca. 2 år gamle. Tyrekalvene fodres på græs og enge indtil de er ca. 2 år hvor de så slagtes til Thise og Ko.
På markerne, hvor køerne ikke går, dyrker Torsten rødbeder, pastinakker, kartofler, havre, quinoa og anden mad til mennesker.
Med græsmælk (og senere græskød) og med det reducerede antal køer, kombineret med produktionen af grøntsager m.m., kan Torstens ejendom nu producere føde til 3.500 menneskers årlige behov.
I denne driftsform udgør kløvergræsset og gødningen fra køer og kalve det solide fundament for produktionen af økologiske grøntsager og korn.
Samtidig sikrer køer og kalve udnyttelse og pleje af de vedvarende græsarealer.
Nye standarder for dyrevelfærd
Med hensyn til dyrevelfærd er der i græsmælkskonceptet udviklet nye standarder, der blandt andet indebærer:
- Køerne skal på græs i sommerhalvåret, dag og nat i minimum 3 måneder
- Ko og kalv går sammen 3–5 døgn efter kælvningen
- Kalvene må ikke gå i enkeltbokse
- Kalvene skal have mælk i de første 4 måneder
- Kalvene må ikke frasælges, før de er 2 måneder gamle, og de skal opdrættes økologisk
- Køer og kalve sikres 40 % mere plads i forhold til kravene i det økologiske regelsæt
Vi tænker på klimaet
Der er udarbejdet en klimahandlingsplan for gården Hvanstrup, som blandt andet indeholder plantning af læhegn og skov
Det er planen, at Thise Mejeri i samarbejde med Seges og Århus Universitet skal afdække græsmælkens bæredygtigheds- og klimamæssige aspekter.
Der er bred enighed om, at flerårige kløvergræsmarker medvirker til kulstofbinding og dermed fjerne CO2 fra atmosfæren, ligesom der er enighed om, at en mindre kødproduktion har en positiv klimaeffekt.
Med der er ikke fuld enighed blandt forskerne om alle aspekter vedrørende græsmælkens klimaeffekt. Vurderingerne afhænger blandt andet om målemetoder og udgangspunktet for, hvad det er, at man måler.