Græsmælk - mælk fra køer der lever af græs, kløver og urter
Græsmælk bygger på et ønske om naturlighed for koen som græsæder, og et sædskifte, der binder kulstof og kvælstof til glæde for vandmiljøet . Dyrene plejer lysåbne naturarealer og bidrager til et mere levende og varieret plante- og dyreliv.
Ny mælketype med idéer og visioner om fremtidens fødevareproduktion
Kendskabet til Græsmælken vokser støt, men selv om den har været på markedet i nogle år efterhånden, er det stadig en ny mælketype for mange.
Græsmælken er dog meget mere en blot en ny Thise mælk. Bagved ligger en hel samling af drømme og visioner til fremtidens fødevareproduktion, der på afgørende punkter adskiller sig fra det nuværende tankesæt.
"Feed no food"
I græsmælkskonceptet får koen ingen mad, som kan spises af mennesker - kun det koens fordøjelsessystem er skabt til at fordøje. Det vil sige, at markerne deles op i græs til køerne og mad til mennesker. Sammenlagt giver det faktisk en større fødevareproduktion.
Indimellem kan køerne få gulerods- og andre grøntsagsrester, som ikke kan sælges i butikkerne. De er gode som en lækker "snack", når køerne skal lokkes ind i stalden for at blive malket.
Mindre mælk - mere smag
Når køerne kun æder græs, producerer de dog ca. 25-30 % mindre mælk. Som kompensation får landmanden derfor en merpris for mælken. For Thise Mejeri handler det ikke kun om at tjene penge, men også om at gøre det, vi mener, er rigtigt.
Mælken har et højt indhold af de flerumættede fedtsyrer, bestående af omega 3 fedtsyre og CLA når der udelukkende fodres med græs, urter og bælgplanter.
Fedtprocenten er på 4,2%, da det ligger tættere på komælkens naturlige fedtindhold – og det giver en fyldig smagsoplevelse.
Thise Græsmælkskoncept
For at levere græsmælk til Thise er der nogle standarder, som landmanden skal følge, hvilket bl.a. indebærer:
- Køerne skal på græs i sommerhalvåret fra april til november
- I minimun 3 måneder om sommeren skal køerne også være på græs om natten
- Primært foder: Kløvergræs - frisk eller konserveret
- Kløvergræsmarkerne skal indeholde minimum 3 forskellige urter
- Supplerende foder:
- Ensilage af grønne dækafgrøder (høstet før stivelse dannes)
- Grønne efterafgrøder må afgræsses
- Grøntpiller (max 10% af årligt foderbehov)
- Affaldsrester fra grøntsagsproduktion (min. 10 % af årligt foderbehov))
- Kalvene skal have mælk i min. 4 måneder
Græsmarker og klima
Græsmælk bygger på et ønske om naturlighed for koen som græsæder, og et sædskifte, der binder kulstof og kvælstof til glæde for vandmiljøet . Dyrene plejer lysåbne naturarealer og bidrager til et mere levende og varieret plante- og dyreliv.
- Kløvergræsmarker er centrale for græsmælksbedrifter – kløver reducerer klimabelastning og sikrer protein til kvæget.
- Urter som cikorie, røllike og esparsette styrker dyrenes sundhed, øger biodiversitet og kan reducere metandannelse.
- Afgræsning bør fremme diversitet – fx små folde eller holistisk afgræsning.
- Vildstriber skal være veletablerede, og der opfordres til at plante træer som rasteplads for fuglevildt.
- Klimaindsats: Fokus på fodring for at reducere metanudskillelse og på jordens kulstofbinding for at minimere CO₂-udslip.