Bagsiden burde være forsiden
Økologi uden e-numre
Hos Thise mener vi, at mad skal være enkelt, ærligt og uden unødvendige tilsætningsstoffer. Derfor burde bagsiden være forsiden.
For os handler det om at skabe gode økologiske produkter, hvor du ved præcis, hvad du får. Du kan derfor læse vores indholdsdeklaration uden at skulle gætte på, hvad ingredienserne egentlig er.
Vi går langt for at holde ingredienslisten kort
Vores køer tygger måske tingene i langdrag, men når det kommer til vores ingrediensliste, er den kort. Kun det nødvendige.
Det betyder for eksempel, at der i vores jordbæryoghurt kun er 4 ingredienser: Mælk, yoghurtkultur, sukker og jordbær.
Det lyder simpelt, men vi er i dag vant til, at der skal være meget smag i vores mad – sødt, salt osv. Derfor går vores mejerister langt for at skabe en smag, som passer til danskernes smagsløg – uden at gå på kompromis med de gode råvarer. Det er vores opskrift på e-nummerfri økologi.
Hvorfor e-nummerfri?
Enkelt og godt
Tilsætningsstoffer med e-numre bruges ofte for at forlænge holdbarheden, forbedre farven og smagen eller justere konsistensen i madvarer.
Hos Thise tror vi på, at gode råvarer og traditionelt håndværk er den bedste vej til produkter, der smager godt og gør godt. Kun det nødvendige – ganske enkelt intet andet.
Derfor har vi valgt at sige nej til e-numre.
Vores tilgang til ingredienser
Råvarer som vi kan stå inde for
Økologi handler for os om mere end bare dyrkningsmetoder – det handler om ærlighed hele vejen fra marken til dit køkkenbord. Derfor undgår vi e-numre i vores produkter. I stedet bruger vi råvarer, som vi kan stå inde for.
Smag forskellen i vores brede udvalg af mejeriprodukter – fra cremet skyr og yoghurt til iskaffe. Ingen skjulte ingredienser, kun god dansk økologi.