Ny mælketype med idéer og visioner om fremtidens fødevareproduktion

Med afsæt i mottoet “Mælk er ikke bare mælk” har Thise Mejeri lanceret en stribe unikke mælketyper. Det startede i 2001 med lancering af en hel serie ”Jerseymælk”, senere kom ”Gårdmælk” og ”Egnsmælk” og i 2016 introducerede Thise Mejeri ”Urmælk” – en mælketype med særlige proteinegenskaber.

Nu introducerer Thise Mejeri ”Græsmælk” – en mælketype, der produceres af køer, der udelukkende æder græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, men udelukkende foder, som hele koens fordøjelsessystem er indrettet på at fordøje.

 

”Feed no Food”

Det betyder en mindre mælkeproduktion pr. ko, men til gengæld mælk med en ernæringsmæssig bedre fedtsyresammensætning, med et markant højere indhold af Omega-3-fedtsyrer end i andre mælketyper.

Nyt koncept

Men græsmælk er andet og mere end en ny Thise-mælk. Bagved Thises Græsmælk ligger en hel samling af drømme og visioner til fremtidens fødevareproduktion, der på afgørende punkter adskiller sig fra det traditionelle tankesæt.

Det nye koncept tager afsæt i den nye landbrugspraksis, der er under udvikling på gården ”Hvanstrup” i Himmerland.

 

Ny landbrugspraksis

Torsten Wetche er 5. generation på gården, som hans tipoldefar købte i 1861. Til gården hører 300 hektar, som drives økologisk. Dels jord som pløjes, og dels arealer med vedvarende græs.

Hvis ”Hvanstrup” var drevet som en specialiseret økologisk mælkeproduktionsejendom, ville der  være plads til 250 økologiske køer.

Med 250 malkekøer plus opdræt ville der på Hvanstrup kunne produceres kød og mælk, der energimæssigt svarer til 1.200 menneskers årlige behov.

Torsten Wetche har valgt at gå i en helt anden retning: Han har valgt at dyrke kløvergræs i 40 % af markerne og grøntsager m.m. på de resterende 60 %. Antallet af køer er tilpasset den samlede græsproduktion, hvilket betyder 100–120 køer plus opdræt.

På ”grøntsagsmarkerne” dyrker Torsten rødbeder, pastinakker, kartofler, havre, quinoa og anden ”menneskeføde”.

Med græsmælk (og senere græskød) og med det reducerede antal køer, kombineret med produktionen af grøntsager, kan Torstens ejendom nu producere føde til 3.500 menneskers årlige behov.

I denne driftsform udgør kløvergræsset og gødningen fra køer og kalve det solide fundament for produktionen af økologiske grøntsager.

Samtidig sikrer køer og kalve udnyttelse og pleje af de vedvarende græsarealer, der via køerne også bliver omdannet til menneskeføde.

Ny standard for dyrevelfærd

Med hensyn til dyrevelfærd er der i græsmælkskonceptet udviklet nye standarder, der blandt andet indebærer:

  • Køerne skal på græs i sommerhalvåret, dag og nat i minimum 3 måneder.
  • Ko og kalv går sammen 3–5 døgn efter kælvningen.
  • Kalvene må ikke gå i enkeltbokse
  • Kalvene skal have mælk i de første 4 måneder.
  • Kalvene må ikke frasælges, før de er 2 måneder gamle, og de skal opdrættes økologisk.
  • Køer og kalve sikres 40 % mere plads i forhold til kravene i det økologiske regelsæt.

Klima

Der er udarbejdet en klimahandlingsplan for ”Hvanstrup”, som blandt andet indeholder plantning af læhegn og skov.

Det er planen, at Thise Mejeri i samarbejde med Seges og Århus Universitet skal afdække græsmælkens bæredygtigheds- og klimamæssige aspekter.

Der er bred enighed om, at flerårige kløvergræsmarker medvirker til kulstofbinding og dermed fjerne CO2 fra atmosfæren, ligesom der er enighed om, at en mindre kødproduktion har en positiv klimaeffekt.

Med der er ikke fuld enighed blandt forskerne om alle aspekter vedrørende græsmælkens klimaeffekt. Vurderingerne afhænger blandt andet om målemetoder og udgangspunktet for, hvad det er man måler.