Thise & Ko

Thise Mejeri og kødets lyst

I 1988 grundlagde en gruppe økologiske landmænd Thise Mejeri. De meldte sig ud af de mejerier, som de hidtil havde leveret mælk til

De ønskede, at ”få foden under eget bord”, at få indsigt i og indflydelse på forarbejdning, forædling og salg af deres egen råvare, den økologiske mælk.

Helt i tråd med ‘Thise-ånden’ opstod projektet Thise & Ko. Denne gang med udgangspunkt i at få indsigt i og indflydelse på forarbejdning, forædling og salg af en anden af landmændenes egne råvarer: Økologisk kalve- og oksekød.

Oksekød

Etableringen af datterselskabet ”Thise & Ko”

Dette skete i et tæt samarbejde med COOP. Der er indgået en samhandelsaftale, der sikrer COOP forsyningssikkerhed, og som sikrer Thise-landmænd en afsætnings- og afregningsgaranti

Salget af kød under mærket ”Thise & Ko” startede i juli 2016, da Thises andelshavere lovformeligt blev udmeldt af Danish Crown.

Råvaregrundlaget består af kreaturer fra Thises andelshaveres besætninger.

Det vil sige, at Thise-kalve, der videresælges til opfedning hos andre økologiske landmænd, også kan komme under paraplyen ”Thise & Ko”.

Økologisk hakket oksekød er det store basisprodukt, men der er mellem COOP og Thise Mejeri enighed om, at der skal sættes fokus på produkt- og konceptudvikling indenfor kategorierne: Oksekød, Kalvekød, Charcuterivarer.

Der er ligeledes enighed om, at der skal udvikles en produktserie baseret på kød fra Jersey-tyrekalve, så aflivning af de spæde kalve fremover undgås.