Pandestegt rødspætte med Creme Fraiche-sauce


Dejlig hverdagsmad får en ekstra pift med vores lækre Creme Fraiche!
2 personer
0-30 min.
Hovedret

Ingredienser

4 rødspættefileter
1 bundt dild
4 persillerødder og 2 gulerødder.
3 spsk. olivenolie
Smør til stegning
1 dl Creme Fraiche
2 spsk. havregryn
1 æg

Sådan gør du

Sæt ovnen på 200 grader, almindelig varme.

Rens persillerødder og gulerødder, og skær dem i grove skiver.

Vend rødderne i olie og salt, og fordel dem på en bradepande i et lag.

Bag i ovnen i 20 minutter eller til rødderne er bløde, men stadig har bid.

Skyl imens dilden og kom den i en minihakker med Creme Fraichen, og blend til en ensartet masse.

Slå ægget ud i en skål, og kom lidt salt i og pisk det.
Kom havregryn i en anden skål.

Varm en pande op og kom lidt smør på panden.

Vend fileterne først i æg, så i havregryn, og steg dem forsigtigt på panden. Vend kun 1 gang.

Server rødderne med de stegte rødspættefileter og den kolde Creme Fraiche-sauce på toppen.

Flere hovedretter